Whist er spillet for dig, der kan lide samarbejde, hjernegymnastik og måske også muligheden for at lade, som om du har styr på, hvad der foregår, mens du egentlig bare forsøger at huske, hvem der lagde klør es for to runder siden.

Spillets historie

Whist har en lang og stolt historie, der går tilbage til det 18. århundrede i England. Det blev hurtigt populært blandt de bedre borgerskab, og hvis man skal tro historiebøgerne, var det nærmest en social nødvendighed at mestre Whist, hvis man ville være med i det gode selskab. Det blev senere afløst af Bridge, som mange kender i dag.

Spillet overlevede dog, især i Skandinavien, hvor det stadig bliver spillet flittigt til fester, i sommerhuse og på regnvåde søndage. Skulle du derimod være interesseret i andre spil, så kig på vores liste over kortspil og se, om noget skulle fange din interesse.

Grundlæggende regler

Whist spilles normalt af fire spillere i to hold, og målet er ganske simpelt: at vinde så mange stik som muligt sammen med din makker. Det kræver lidt tænkeri, en smule strategi og en hel del pokeransigt, for du må selvfølgelig ikke afsløre, hvad du sidder med.

Kortgivning og spillets gang

Spillet bruger et standard sæt på 52 kort. Hver spiller får 13 kort, og der bliver vendt ét kort fra bunken for at bestemme trumffarven. Hvis der f.eks. vendes spar, er det den farve, der trumfer alt andet denne runde. Spilleren til venstre for giveren starter, og derefter spilles ét kort pr. spiller med uret. Du skal følge farve, hvis du kan, ellers må du spille en anden farve eller trumf. Den højeste værdi i den udspillede farve vinder stikket. Medmindre en trumf er spillet, så vinder den højeste trumf.

Whist kræver koncentration, fordi du hele tiden skal holde øje med, hvad der bliver spillet, og forsøge at regne ud, hvad din makker (og modstandere) har på hånden. Det er altså ikke bare at lægge kort og håbe på det bedste. Her skal der tænkes lidt.

Sådan vinder du stik

For at vinde stik i Whist gælder det om at spille det højeste kort i den førte farve, medmindre du kan trumfe. Hvis du ikke kan følge farven, og du lægger en trumf, kan du potentielt vinde stikket, selvom din modstander lagde en konge. Derfor er det vigtigt at holde øje med, hvilke farver der allerede er spillet, og hvornår det er smart at smide en trumf på bordet. Nogle gange er det bedre at holde på trumfen og vente.

Populære variationer

Selvom den klassiske version af Whist er både sjov og taktisk nok i sig selv, findes der flere variationer, der tilføjer nye elementer og gør spillet mere alsidigt.

Es-makker Whist

I Es-makker Whist ved man ikke fra starten, hvem ens makker er. Efter kortene er givet, vælger én spiller en trumffarve og erklærer sig selv som “spiller”. Spillerens makker er den, der sidder med det es i den valgte trumffarve – men identiteten er hemmelig, indtil es’et bliver spillet.

Dansk Whist

Dansk Whist spilles også med fire spillere, men her byder man i starten af runden på, hvor mange stik man regner med at tage – lidt ligesom i Bridge kortspillet. Det gør spillet mere taktisk, fordi du skal vurdere din hånd og gætte på, hvad du realistisk kan opnå. Dansk Whist er derfor et perfekt miks mellem held og strategi, og det er især populært i klubber og blandt mere erfarne kortspillere, der nyder lidt ekstra hjernegymnastik.

Tips og strategier for begyndere

Selvom Whist ikke er svært at lære, kan det være svært at mestre. Her er et par enkle tips, hvis du gerne vil have et ben i spillet fra starten:

Uanset om du spiller for hyggens skyld med familie og venner, eller om du drømmer om at blive den nye Whist-mester i sommerhusligaen, så er der masser at hente.