Poker er et af verdens mest populære kortspil. Det er kendt for kombinationen af held, strategi og psykologi. Uanset om du vil spille for sjov med dine venner, eller om du drømmer om at deltage i store turneringer, får du her en grundig gennemgang af spillet. 

Læs med, og bliv klogere på reglerne, taktikken bag samt nogle af de mest populære varianter. Bliv klædt på til at spille med – både online og offline.

Pokers historie og oprindelse

Det er lidt omdiskuteret, hvor det oprinder, men man mener, spillet har rødder i flere forskellige kulturer og spil. For eksempel det franske “Poque” og det persiske “As Nas”. 

Spillet, vi kender det i dag, begyndte at tage form i USA i begyndelsen af 1800-tallet, hvor det først blev spillet med 20 kort og fire spillere. Senere blev hele det almindelige sæt spillekort med 52 kort taget i brug, hvilket gjorde spillet mere fleksibelt og gav plads til flere spillere.

Omkring tiden for den amerikanske borgerkrig opstod de klassiske varianter Five Card Draw og Stud Poker, og i 1920’erne kom de første spil med fælleskort – herunder Texas Hold’em og Omaha. 

Spillet har i dag opnået global popularitet, ikke mindst takket være live-turneringer, du kan se online, samt det enorme udvalg af online poker på diverse spillesider. 

Der findes også mange andre sjove kortspil, der minder om poker på vores hjemmeside. 

poker

Grundlæggende pokerregler

Poker findes i mange varianter, men grundreglerne er ofte de samme:

I de mest populære varianter – som er Texas Hold’em og Omaha – kombinerer du dine egne kort med fælleskort på bordet for at danne den stærkeste hånd.

Kortenes værdi og rækkefølge i Poker

Kortene rangeres fra højest til lavest som følger:

Es kan dog også indgå som laveste kort i en straight (A-2-3-4-5). 

Kortkombinationer og sammensætninger

For at vinde spillet skal du danne den bedst mulige hånd ud af fem kort. Her er de klassiske pokerhænder fra stærkest til svagest:

Royal Flush10, J, Q, K, A i samme kulør
Straight FlushFem kort i rækkefølge, samme kulør
Fire ens (Quads)Fire kort af samme værdi
Fuldt husTre ens + et par
FlushFem kort i samme kulør, ikke i rækkefølge
StraightFem kort i rækkefølge, blandede kulører
Tre ensTre kort af samme værdi
To parTo gange to kort af samme værdi
Et parTo kort af samme værdi
Højeste kortHvis ingen har ovenstående, vinder det højeste kort

Her har du et eksempel: Hvis du har A♠ K♠ Q♠ J♠ 10♠, så har du en Royal Flush. Det er klart den stærkeste hånd i spillet isoleret set. 

Spillets gang og indsatsrunder

Et typisk pokerparti består af flere indsatsrunder:

  1. Før floppet: Spillere får deres egne kort (fx to i Texas Hold’em).
  2. Flop: Tre fælleskort vendes på bordet.
  3. Turn: Et fjerde fælleskort vendes.
  4. River: Det femte og sidste fælleskort vendes.

I hver runde kan du:

Indsatsrunderne fortsætter, til alle spillere har matchet den højeste indsats eller foldet. Hvis flere spillere er tilbage efter sidste indsatsrunde, vises kortene (showdown), og den bedste hånd vinder puljen. 

Antal spillere

Du kan spille poker, hvis du kan samlet alt mellem 2 til 10 spillere ved et bord – afhængigt af variant og format selvfølgelig. I turneringer kan der være mange flere deltagere, men ved det enkelte bord sidder typisk 6-10 spillere. 

Hvordan vinder man i Poker?

Du vinder på to måder:

At bluffe – altså lade som om du har en stærkere hånd end du reelt har – er en central del af spillet. Men det kræver timing og forståelse for dine modspillere. 

Strategier for begyndere

Hvis du vil forbedre dine chancer for at vinde i poker, handler det først og fremmest om at spille disciplineret og vælge dine starthænder med omhu. Som ny spiller bør du fokusere på kun at spille stærke hænder – det vil sige, at du folder de fleste svage kort og kun går med, når du har gode kort på hånden. Det er vigtigt, at du lærer håndrangeringerne udenad, så du hurtigt kan vurdere, hvor stærk din hånd er i forhold til dine modstandere. 

Der, hvor du sidder ved bordet, spiller også en stor rolle. Sidder du sidst i runden, har du en fordel, fordi du kan se, hvordan de andre spillere handler, før du selv skal tage beslutning. Det giver dig mere information og gør det lettere at træffe de rigtige valg

Bluff er en del af spillet, men som begynder bør du være forsigtig med at bluffe for ofte – især mod andre begyndere, der ofte kalder med svage hænder. Det betaler sig at holde øje med dine modstanderes satsninger og spillemønstre, så du kan tilpasse din egen strategi og udnytte deres fejl. 

Sådan kommer du i gang med poker

En god måde at blive bedre på er at øve dig gratis online eller spille med venner, før du begynder at satse penge. Start med at lære reglerne for én variant, for eksempel Texas Hold’em, og spil med legepenge, indtil du føler dig tryg ved spillet. 

Brug tid på at observere, hvordan erfarne spillere satser og spiller deres hænder, og læs guides eller se med live for at lære mere om strategi og taktik. 

Populære udgaver af Poker

Herunder kan du læse lidt mere om de mest populære udgaver af spillet. 

Texas Hold’em

Texas Hold’em er verdens mest populære variant og bruges i de fleste store turneringer. Hver spiller får to lukkede kort (hole cards) og deler fem fælleskort på bordet. Målet er at lave den bedste femkorts hånd ud af dine to kort og de fem fælleskort. 

Omaha

Omaha minder om Texas Hold’em, men hver spiller får fire lukkede kort og skal bruge præcis to af dem sammen med tre af de fem fælleskort. Det giver flere mulige kombinationer og mere action.

Five Card Draw

En klassisk variant, hvor hver spiller får fem lukkede kort og kan bytte et valgfrit antal kort én gang. Herefter følger en indsatsrunde og showdown.

Three Card Poker

En hurtig variant, hvor hver spiller får tre kort, og målet er at slå dealerens hånd. Her er der færre kombinationer og hurtigere spil.

Populære Pokerturneringer

De største og mest prestigefyldte turneringer er:

Disse turneringer har præmiepuljer på millioner af dollars og tiltrækker både amatører og verdenseliten. 

Hvem er Danmarks bedste pokerspiller?

Der er en del internationale stjerner, som kommer fra Danmark, men den mest kendte er uden tvivl Gus Hansen. Han er kendt for sin aggressive spillestil og har vundet flere store turneringer, herunder titler på World Poker Tour og en WSOP-armbånd. 

Af andre danske profiler kan Theo Jørgensen og Peter Eastgate nævnes. Sidstnævnte blev verdensmester i 2008 ved WSOP Main Event.